Priser
Priser
dronefoto og dronevideo
Vi er meget fleksible og kan udføre mange forskellige opgaver, så vores priser kan naturligvis variere alt efter opgave, ønsker, redigering osv. Vi har sammensat to “standardpakker” som primært retter sig imod optagelser af hus/ejendom, eksempelvis i forbindelse med salg eller præsentation. For alle andre opgaver henviser vi til kreativ pakken. Ved større/længerevarende opgaver kan der naturligvis udarbejdes særskilte tilbud.
Pakker
foto
1800,-
BASISPAKKEN
Grundpakken der normalt anvendes til præsentation af bolig, firmadomicil eller lignende. Vi tager et større antal fotos og udvælger, redigerer og leverer en pakke med 3-4 redigerede billeder, der leveres digitalt.
Al forberedelse, indhentning af tilladelser, redigering etc. er inkluderet i prisen indenfor en afstand af ca. 20 km fra Støvring.
foto og video
2800,-
DEN FULDE PAKKE (eksempelvis til et hussalg)
Vi tager et større antal billeder fra forskellige vinkler og redigerer og leverer 3-4 fotos, der leveres digitalt. Herudover optager vi et antal videoklip som redigeres til en film på ca. 1-2 minutter i FullHD.
Al forberedelse, indhentning af tilladelser, redigering etc. er inkluderet i prisen indenfor en afstand af ca. 20 km fra Støvring
Kreativ
Få et tilbud!
FULD KONTROL
Du bestemmer tid, sted, opgaveudførelse, redigeret/uredigeret etc.
Aftalt/aktuel tid på lokation afregnes med 1200,- pr. time. Redigering med 600,- pr. time. Herudover afregnes al kørsel med transporttid og kilometertakst. Vi sørger selvfølgelig for de nødvendige tilladelser etc.
Alle priser er plus moms. For Foto og Foto/Video pakke er der ca. 20 km transport inkluderet, med tillæg for transporttid og km takst for kørsel over ca. 20 km fra Støvring. For Kreativ pakke afregnes der for al kørsel og transporttid.
Priser for ydelser udover foto/video pakkerne
- Tid på lokationen, med flyvning med drone pr. time (afregnes pr. påbegyndte halve time, minimum én time): 1200,-
- Redigering pr time (afregnes pr. påbegyndte halve time, minimum én time): 600,-
- Pristillæg for opgaver, der skal udføres på søn og helligdage og/eller uden for dagtimerne: 30% oven i normal takst
- Transport afregnes til: 4,- pr. km plus transporttid
Alle priser er plus moms
Ofte stillede spørgsmål
Skal jeg være hjemme når i optager: Nej, det er ikke nødvendigt, men er muligt hvis du ønsker det.
Kan jeg selv bestemme hvordan min foto/video pakke skal fremstå: Du kan sagtens komme med ønsker til standardpakkerne, som vi så vil forsøge at indarbejde efter bedste evne. Men pakkepriserne er fastlagt efter forventet tid til optagelse/redigering mm. hvilket kan være svært at overholde, hvis du har specialønsker. Ønsker du fuld kontrol er det kreativpakken du skal vælge.
Er der krav til hvornår dronen kan arbejde: Dronen kan ikke flyve i regn og der skal være relativ rolig vind for at få gode billeder. Samtidig skal der selvfølgelig også være fornuftige lysforhold for at få de bedste resultater. Man kan sagtens arbejde i overskyet vejr, men nogle dage kan være så mørke, at det er en god ide at vente på bedre vejr.
Kan jeg bestemme hvornår i optager: Med hensyn til foto/video pakkerne vil vi forsøge at efterkomme ønsker, men ønsker du fuld kontrol, skal du vælge kreativ pakken. Vælger du kreativpakken bestemmer du helt og aldeles, dog med det forbehold at vejrsituationen kan være for dårlig til at vi kan flyve eksempelvis pga. regn, stærk blæst etc
Hvad med naboerne: Hvis vi skal overflyve nabohuse/ejendomme under løsning af opgaven, skal ejeren give samtykke. Som udgangspunkt vil vi bede om din hjælp. Vi sørger for at levere materiale der forklarer, hvorfor vi flyver med drone i området, at vi forsøger at undgå at genere nogen og at vi naturligvis følger reglerne der vedrører privatlivets fred.
Er I forsikrede: Ja, vi har den lovpligtige forsikring.
Hvordan leveres billederne: Filerne sendes som udgangspunkt digitalt via link til download.
Hvad er flyvetiden for dronen: Flyvetiden er ca. 30 min. pr. batteri, men vi medbringer naturligvis flere batterier, så vi kan flyve så længe som opgaven kræver
Hvem ejer rettighederne til billederne: Det gør Altus.dk med mindre andet er aftalt. Som kunde har du naturligvis fuld brugsret over det leverede materiale.
Er det lovligt?: Ja, så længe man følger reglerne på området. Vi sørger naturligvis for de tilladelser opgaven kræver.
Har i den nødvendige uddannelse/tilladelse : Ja. Vi er uddannede droneførere og har derfor tilladelse til at flyve i byområder og på landet. Vi er godkendt af Trafikstyrelsen. Du kan læse mere på hjemmesiden: www.droneregler.dk.
Hvor lang tid går der fra jeg bestiller til jeg har billeder/video: Vi forsøger naturligvis at løse opgaven hurtigst muligt. Der kan dog være en smule ventetid, primært pga. at vi kan være nødt til at vente på gode vejr/lysforhold. Vi kan ikke flyve i regnvejr og billedkvaliteten bliver påvirket (forringet) hvis der er kraftig vind
Hvad er kvaliteten på billeder og video: Vi optager video i op til 4K kvalitet, redigeret video leveres som udgangspunkt i FullHD. Billeder optages i 20 Mp
Handelsbetingelser
Erhverv: Til CVR. Netto 8 dage
Private: Netto kontant